Da kong Frederik og dronning Mary besøgte Bornholm den 19. august, var den røde løber rullet ud, både i bogstavelig forstand og i overført betydning. Sådan et royalt besøg koster penge, og regningen for regionskommunen lander på en kvart million kroner.
Det fortæller DR Bornholm på baggrund af en aktindsigt.
Flest penge blev brugt på hesteskadronen, hvis ophold beløb sig til omkring 100.000 kroner. Med en samlet udgift på 50.000 kroner er skiltning under besøget en anden stor post. I den anden ende finder man en pudseklud til borgmesterkæden. Den kostede kommunen 48 kroner.