Premiere på ny film om den lokale jernbane

Gudhjem Museum viser en ny film om jernbanestrækningen mellem Gudhjem og Almindingen. Filmen får premiere i Scala Gudhjem.
De gamle stationsbygninger fra De Bornholmske Jernbaner ligger i landskabet og minder om en tid, hvor det for eksempel var muligt at tage toget fra Gudhjem til Almindingen. Netop den strækning er omdrejningspunktet i en ny film, man lørdag kan opleve i Scala Gudhjem.
Det er Gudhjem Museum, der står bag premieren på filmen "På sporet af sporet", der viser turen fra Gudhjem til Almindingen, som den ser ud i dag. Den følger sporet gennem det afvekslende landskab og viser de stationsbygninger og trinbrætter, som i sin tid blev tegnet af arkitekterne Kay Fisker og Aage Rafn.
Skinnerne er væk, men mange steder i landskabet er jernbanestrækningen mellem Gudhjem og Almindingen stadig tydelig i landskabet. Foto: Carlsenfilm
Gudhjem Museum ligger i byens gamle stationsbygning og en mere moderne tilbygning, og koordinator Ole Stigemo fortæller, at stationsbygningen er stedet for lokalhistorie, byens fortid samt livet på stationen og jernbanen.
– Med den nye film får den lokalhistoriske formidling et vældigt løft takket være støtte fra Bornholms Regionskommunes kunst og kulturhistorisk råd, siger han i en pressemeddelelse.
Der er gratis adgang til premieren, og dørene åbner klokken 12.30. Gudhjem Museum håber at kunne fylde alle 135 pladser. "På sporet af sporet" er produceret af Carlsen Film, og Bent Boesen har fungeret som faglig konsulent på opgaven. Filmen varer cirka en halv time. Derefter er der en samtale mellem ham og producent Johnny Carlsen, og til sidst kan gæsterne stille spørgsmål.
Når Gudhjem Museum åbner for udstillingssæsonen til påske, vil filmen blive vist i ventesalen i den tidligere stationsbygning.
NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration