Porcelænsbryllup i Nexø

Porcelænsbryllup i Nexø
32 medlemmer af ACAB udstiller de kommende tre uger i House of Matter. Foto: Anette Vestergaard
KULTUR | Mandag 10. oktober 2022 • 15:30
KULTUR | Mandag 10. oktober 2022 • 15:30

Den bornholmske kunsthåndværkersammenslutning ACAB fylder i år 20 år. Det fejres med en udstilling, hvor 32 medlemmer viser hvad de kan i House of Matter i Nexø.


Et af højdepunkterne i den seks uger lange kunsthåndværkerfestival, Bornholm Craft Weeks, er udstillingen ’Porcelænsbryllup’, der åbnede i House of Matter i weekenden. Udstillingen er sammenstykket af bidrag fra 32 medlemmer af den bornholmske kunsthåndværkersammenslutning ACAB, og langt de fleste bidrag er skabt af ler og glas.

Tre tekstilkunstnere har også skabt hver deres bidrag til brylluppet, nemlig Iben Birch Bech, Pernille Vestergaard og Timmi Kromann.

– Det handler om at vise alsidigheden og fagligheden blandt medlemmerne, hvor dygtige vi er, og hvor forskelligt man kan fortolke et materiale, siger Maj-Britt Zelmer Olsen, der driver House of Matter i den gamle benmelsfabrik sammen med keramikeren Sarah Oakman.

Porcelænsbryllups-udstillingen løber frem til slutningen af oktober, men afbrydes kortvarigt den 22. oktober af det årlige lagerudsalg i Matter.

Lagersalget plejer være noget af et tilløbsstykke, siger Maj-Britt Zelmer Olsen, der sammen med Sarah Oakman sælger ud af både første og anden sorterings håndværk fra det store værksted på Nexø Havn.

– Vi har oplevet at folk er kommet hertil med morgenflyveren og sidder udenfor og venter i deres soveposer. Der er altid lang kø, når vi åbner. Så derfor har vi hyret Lucy’s Farmhouse Bakery til at komme og sælge wienerbrød og morgenbrød. Og så kommer Benjamin og laver kaffe, siger Maj-Britt Zelmer Olsen.

Fra midten af november har Sarah Oakman og Maj-Britt Zelmer Olsen inviteret seks kunstnere til at dække et julebord hver, inspireret af den årlige juleudstilling i Illum’s Bolighus.

Følg debatten på facebook!
BILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGERBILLETTER TIL FÆRGERNE SKAL OMBOOKES - PRISEN STIGER
FÅ ABONNEMENT