– Wonderfestiwall er efterhånden blevet en fast sommertradition for mange, både bornholmere og gæster fra hele landet, siger medarrangør Daniel Mühlendorph i en pressemeddelelse.
Man kan også opleve musikken ved at melde sig som frivillig og på den måde få en gratis billet.
– Vi mangler stadig flere frivillige for at få dækket alle vagter. I takt med at festivalen stiger i popularitet, har vi brug for flere hænder, siger frivilligansvarlig Bjørn Madsen i pressemeddelelsen.
Tilmelding som frivillig foregår via festivalens hjemmeside.