Birgitte Scheel Persson og hendes mand, som oprindeligt er fra Aakirkeby, overtog i foråret ejendommen på Pederskervejen. Over sommeren er værkstedsbygningen omdannet til galleri og atelier. Her både udstiller og arbejder billedkunstneren på sine værker, som er malerier og tegninger med figurer og portrætter.
Birgitte Scheel Persson har gennem årene haft udstillinger i gallerier, senest i Italien i kystbyen Alassio, i kunstforeninger og i forskellige erhvervssammenhænge, herunder værker på bestilling samt forskellige kunstmesser.
– Alle er velkomne til at komme, hilse på og se værkerne, oplyser hun i en pressemeddelelse.