Børnebiblioteket i Rønne er blevet nyrenoveret, og det blev fejret med sang, kage og godt humør lørdag.
Nyindretningen har været undervejs i noget tid, hvor der blandt andet er sat et læsehuletræ op, og så er der i det hele taget blevet skabt mere plads til leg og aktiviteter, fortæller Lea Wolfbrandt, som er ansvarlig for børnebiblioteket og har været koordinator for projektet.
– Det er baseret på, at vi gerne vil skabe mere plads til børnefamilierne og så selvfølgelig med fokus på læselyst. Det er med afsæt i vores læsestrategi for børn, som blev udarbejdet sidste år. Meget af det gamle er også flyttet med over i det nye, for det har børnefamilierne faktisk efterspurgt. Det er jo dejligt, at noget af det, der var i de gamle rammer, også kan bruges i de nye, siger Lea Wolfbrandt.
Et af tiltagene er, at man spejlvendt rummet, så hvor der tidligere var småbørnsområde, har man nu afdelingen for lidt ældre børn. Og på biblioteket har man allerede mærket effekten af det "nye" børnebibliotek, fortæller Lea Wolfbrandt.