Fejringen foregår med sang og musik samt fortællinger, der binder værkerne sammen, fortæller formand Susanne Dam i en pressemeddelelse. Programmet omfatter muntre, stemningsfulde og sværmeriske sange, udvalgte satser af "Fynsk Forår" for kor samt finske sange og folkeviser, og dirigent og fortæller er Steffen Hyldig.
– Og hvorfor så finske sange? Fordi Nylarskoret tager på kortur med Carl Nielsen til Finland i efteråret, fortæller Susanne Dam.
Koncerterne foregår i Skt. Nikolai Kirke i Rønne den 3. maj om eftermiddagen og i Aa Kirke den 5. maj om aftenen. Der er entré ved indgangen.
– Nylarskoret håber at give tilhørerne en stemningsfuld oplevelse med mange forskellige følelsesmæssige udtryk i det varierede program, fortæller Susanne Dam.