Rekordmange var med, da træet blev tændt i Hasle

Rekordmange var med, da træet blev tændt i Hasle
Foto: Tom Vesth
NOTITS | FAMILIE | HASLE | Lørdag 26. november 2022 • 15:30
NOTITS | FAMILIE | HASLE | Lørdag 26. november 2022 • 15:30

Mellem 300 og 400 mennesker mødte op, da juletræet foran det gamle rådhus i Hasle skulle tændes fredag eftermiddag.

Det var Hasle og omegns byting, der havde stået for at have træet klar til at blive tændt, fortæller Kaj Erik Mortensen, som var med.

– Det har været en tradition i mange år, og det er virkelig noget folk - og nok især børn - glæder sig til, forklarer han.

Han gætter på, at det fine vejr spillede ind i forhold til det store fremmøde. Han mindes ikke, at han før har oplevet så stort et fremmøde til tændingen af byens juletræ.

– Der var skolens SFO, børnekor fra skolen, julemanden var forbi, spejderne bagte æbleskiver og så kom vores præst og tændte træet og sagde et par ord, fortæller Kaj Erik Mortensen videre.

Han gætter også på, at de gunstige betingelser i form af, at det tidligere rådhus nu er lavet om til medborgerhus, har været med til at skabe en ekstra flot kulisse, og så oplyser han, at det er meget praktisk at æbleskiverne kan bages indenfor, mens gløggen kan serveres udendørs.

– Gratis gløgg og saft og de nybagte æbleskiver som FDF'erne bagte var også et trækplaster.

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT