Ny festival udvider i 2025

Ny festival udvider i 2025
Klangfest 2024 bød på 17 bands, flere hovednavne, tre dj’s, musikbingo, jamfest og meget mere. Pressefoto
NOTITS | 7. SEP 2024 • 10:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
7. SEP 2024 • 10:30

Klangfest 2024 i begyndelsen af august overgik alle forventninger med over 500 festivalgæster i løbet af de to dage på Godzet på Vietsvej i Østerlars.

Det har givet arrangørerne i Foreningen Klangfest mod på mere, og de bebuder allerede nu, at næste års festival udvides til tre dage og holdes fra den 31. juli til 2. august.

"Den store lokale opbakning fra mange forskellige foreninger, virksomheder og enkeltpersoner, samt den kolossale velvilje, som foreningen har mødt i lokalområdet, sammenholdt med alle de positive tilbagemeldinger fra bands og gæster, har givet foreningen mod på endnu en afvikling. Klangfest er stolte af at være en del af det stærke lokale fællesskab, der bidrager til festivalens succes", skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Foreningen oplyser, at man planlægger flere musik- og foreningsbegivenheder i løbet af 2025.

FÅ ABONNEMENT