– Det er den ene ting, men min opfattelse er nu også stadigvæk, at vejret nok er den største faktor i forhold til, hvor mange besøg vi har. Ved flot solskin har vi simpelthen ikke så mange besøgene, siger museumsdirektøren.
Så vejret har mildest talt ikke været på din side i den senere tid?
– Nej, det er rigtigt. Men pointen er altså, at der nok er flere faktorer, vi skal tage med i beregningerne, hvis vi ser på vores besøgstal. Når det så er sagt, så har vi trods alt på Bornholms Museum fire afdelinger, hvor der er forskellige kombinationer af udendørs og indendørs ting. Madkulturhuset Gaarden med Melstedgård trives jo normalt fint i godt vejr, så vi kan trods alt præsentere en variation i tilbuddene, men selv sådan et sted, som burde trives fint, er ramt rent besøgsmæssigt.
Er du enig i, at det er for sent at udfase kravet om coronapas til august?
– Det ville selvfølgelig være en fordel for os, hvis det var i morgen! Men nu ser vi bare frem til den 1. august, og så håber vi på, at folk til den tid har nydt det gode sommervejr og får lyst til at gå på museum, siger Jacob Bjerring-Hansen.