Mühlendorph-film kan være årets bedste

NOTITS | ABONNENT | 25. JAN 2022 • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | ABONNENT
25. JAN 2022 • 13:00

Hele ni Bodil-nomineringer er det blevet til for spillefilmen "Hvor kragerne vender", som er produceret af Daniel Mühlendorph. Filmen er blandt andet nomineret til prisen som bedste film.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Trods ni nomineringer kan "Hvor kragerne vender" højst modtage fem Bodil-statuetter.

Det skyldes, at både Anne Sofie Wanstrup og Bodil Jørgensen er nomineret i kategorien bedste kvindelige birolle, Jesper Groth og Thomas Hwan er begge nomineret i årets mandlige birolle, og Sofie Wanstrup, Sara Isabella Jønsson og Lisa Jespersen er alle tre nomineret til Biografklub Danmark Talentprisen. Derudover er Rosalinde Mynster nomineret til prisen som bedste kvindelige hovedrolle.

Bag Bodil-prisen står Danske Filmkritikere. Priserne uddeles lørdag den 19. marts på Folketeatret i København.