Uden dem ville der nok ikke være en festival, siger Claus Larsen.
– Vi har gode organisationer og virksomheder heroppe, som bakker os op. Der er jo nærmest ikke den virksomhed i Sandvig og omegn, der ikke er med, og det gør en kæmpe forskel. Hvis de ikke støttede det, var der nok ikke en festival, siger han.
Udover de erhvervsdrivende er der også brug for frivillige, for at musikfestivalen kan blive til noget.
Men de er ifølge Claus Larsen ikke svære at få fat på i Sandvig.
– Det er egentlig aldrig et problem. Folk, der bor her, er helt vilde efter at hjælpe til. Derfor er vi også fortalere for bopælspligt, fordi dem, der flytter her til for at bo her, de er så glade for at få et lokalsamfund, og de vil altid gerne hjælpe til, siger han.