Lokalhistorisk arkiv får et klenodie

Bornholmerur fra 1896 er med til at fortælle historie om Klemensker.

Klemenskers lokalhistoriske arkiv på Stadionvej er åbent hver onsdag aften, hvor man blandt andet kigger på nogle af de nye arkivalier, arkivet får ind.

Denne onsdag aften blev noget ud over det sædvanlige, da arkivleder Hans Jeppsen og Elsebeth Pedersen tidligere på dagen havde været på Bjørnegård for at hente et bornholmerur, som arkivet har fået foræret.

Det er et bornholmerur med en helt unik historie, forklarer Elsebeth Pedersen.

– Vi har fået et helt specielt stykke møbel, som stammer fra Klemensker bys grundlæggelse. Ja, det er virkelig stort, fortæller Elsebeth Pedersen og fortsætter:

– Det er et bornholmerur fra 1896, som er fremstillet af urmager H.P. Sonne. Han købte den første udstykkede husbyggegrund i Klemensker og byggede det første enfamiliehus i byen.

En del af betalingen

– 1896 er det år, hvor H.P. Sonne køber byggegrunden af Rottensten på Bjørnegård. Man kan forestille sig, at klokken har været en del af betalingen, for af tingbogen fremgår det, at Sonne har købt grunden kontant, siger Elsebeth Pedersen.

Hun har i flere år har arbejdet på at kortlægge historien for alle Klemenskers huse, og hun har derfor fuldstændig tjek på, hvor det første enfamiliehus i Klemensker ligger – overfor kirken og kroen. Og H.P. Sonne er i øvrigt begravet på kirkegården i Klemensker.

Før det hus blev bygget, var der i det, som nu er Klemensker by, en kirke, en kro og et mejeri. Jernbanen, hvor Klemensker i årene 1913-1953 var en del af nordlandsbanen fra Rønne til Allinge, fik en stor betydning for, at bebyggelsen udviklede sig til en by.

Byens huse er opført på jord, der er udstykket fra Bjørnegård og fra kirken samt i mindre omfang fra kroen.

Historien tæller

Derfor er det et bornholmerur med en masse historie, forklarer Elsebeth Pedersen:

– Det var børnene fra Bjørnegård, der henvendte sig til os i forbindelse med, at gården er blevet solgt. De spurgte, om vi var interesserede i bornholmeruret. Det skulle de kun spørge om én gang.

– Det er fantastisk, at bornholmeruret ikke bare bliver solgt som en antikvitet. For os er det ikke så meget urets værdi i kroner og øre, der tæller, men dets historie, siger Elsebeth Pedersen.