Koncerter med trio og solist

Koncerter med trio og solist
Pauline spiller på Svanekegaarden torsdag aften. Pressefoto
NOTITS | 29. JUL 2024 • 12:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
29. JUL 2024 • 12:30

I denne uge er der mulighed for at opleve to koncerter på Svanekegaarden. Tirsdag aften byder Mads Mathias Trio på jazz, og torsdag går Pauline på scenen med sine selvskrevne popsange, fortæller administrator Mie Hjort.

Hun beskriver Mads Mathias som en af Danmarks mest karismatiske vokalister og et af de hotteste jazznavne i Norden. Han er frontfigur i en trio, der også inkluderer guitarist Jakob Fischer og bassist Morten Ankarfeldt. Sammen leverer de et sæt med hit som "Free falling" og "Fool for love", der skaber den helt rigtige atmosfære, lyder det fra Svanekegaarden.

Om Pauline fortæller Mie Hjort, at hun gennem det meste af sit liv har skrevet små digte og leget med ord, som i 2022 blev til poetiske, sfæriske sange på det anmelderroste debutalbum "Noget For Nogen". Hendes musikalske univers kan opleves live torsdag aften.



Mads Mathias optræder i Svaneke med sin jazztrio. Pressefoto

FÅ ABONNEMENT