Jakob Seerup på hat med bornholmerne

Jakob Seerup på hat med bornholmerne
Jakob Seerup – her uden hat – fortæller lørdag om brug af hatte på Bornholm. Arkivfoto: Jacob Jepsen
NOTITS | 14. FEB 2025 • 17:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS
14. FEB 2025 • 17:00

Lørdag den 15. februar kan man komme på hat med museumsinspektør Jakob Seerup, der på Bornholms Museum fortæller om (herre)hattens kulturhistorie ud fra et bornholmsk materiale.

– Indtil midten af det 20. århundrede havde stort set alle mennesker en hat. Både mænd og kvinder gik sjældent udendørs uden at have noget på hovedet. Hatten var praktisk, når man færdedes udendørs i vejr og vind, men den var også en tydelig markør af, hvem og hvad man var. I dag er det mest i militære sammenhænge, at man ser hatten som et symbol for forskellige regimenter og værn. Men hatte og hovedbeklædninger har til alle tider været med til at understøtte vores identitet.

Det skriver museet om arrangementet, hvor der vil blive demonstreret anvendelse af diverse hatte.

FÅ ABONNEMENT