"Særligt Rosalinde Mynsters kraftfulde, intense præstation får det hele til at sitre og dirre, og gennem hendes udvikling forstår vi, at alle kan føle, at de bor eller bevæger sig i udkanten. Min yndlingsscene i filmen er den, hvor Irina/Laura går rundt på de hjemlige marker, stiller skoene og træder ned i en kokasse. Her bliver hun forbundet med jorden, med naturen og barndommen. Man kan næsten fornemme, hvordan hun som barn har gjort det samme og mærket den varme bløde lort presse sig op mellem tæerne. Det er lækkert og ulækkert, det er frydefuldt og væmmeligt på en og samme tid. Det er den dobbelthed, der er i hele filmen, der tør sanse mere, end den kommenterer".
Filmmagasinet Ekko svinger sig op til fem ud af seks mulige stjerner og skriver blandt andet:
"I de senere år har film som "Frygtelig lykkelig" og "Mænd & høns" skabt en udkantsgenre, hvor den landlige idyl er blevet til en provins i helvede. Lisa Jespersen har et forfriskende nøgternt blik på kulturkonflikten, hvor hun formår at se det latterlige i fordommene på begge sider og trænge ind til det genuint menneskelige. Det er faktisk en stor bedrift".