Holkahesten åbner med hyldest til Westman: ’Man tænker virkelig; hvordan uden hende?’

Holkahesten har atter slået dørene op sin årlige udstilling på Gudhjem Museum, hvor man i år har mindeophængning for Tonning Rasmussen og Inge Lise Westman. Som nær ven og kollega helt tilbage fra akademiet har Mailand stået for at udvælge Westmans værker til, hvad der bliver kunstnerens første posthume udstilling; ’Hun vil aldrig kunne erstattes’, siger hun.

I weekenden vrinskede Holkahesten igen, da kunstnersammenslutningen åbnede for deres årlige udstilling i Gudhjem. Her udstiller ti af de i alt 15 medlemmer, mens også tre gæsteudstillere bidrager.

I år rummer udstillingen dog også et andet, mere trist indslag, med mindeophængninger af Tonning Rasmussen og Inge Lise Westman, der gik bort henholdsvis sidste år og i foråret i år.

Tidende møder Ole Stigemo, formand for Gudhjem Museum, og Hanne Mailand fra Holkahesten mandag til en rundvisning. Som billedkunster var Hanne Mailand selv i sin tid med til at stifte kunstnersammenslutningen i 2001 og siger med mindeudstillingerne nu atter farvel til nogle af sine fagfæller fra den gamle garde. Og her træder særligt savnet af Inge Lise Westman, som Hanne Mailand kender tilbage fra akademitiden, frem.

– Inge Lise var så væsentligt et indslag i både Holkahesten, men også som kunstner, at man tænker virkelig; hvordan uden hende?, siger Hanne Mailand.

Kunstner Tonning Rasmussen døde i 2023 og var ligeså med i Holkahesten fra sin begyndelse i 2001. Han hyldes med tre udstilte værker i receptionen. Foto: Marie Emilie Hofman

Det tidlige arbejde er med

Den 84-årige billedkunstner ankom til Bornholm i 1971 på samme tid som Inge Lise Westman. De to gik på Kunstakademiet sammen og har med årene delt et fagligt såvel som privat parløb.

– Vi har fulgtes ad. Og selv om vi er meget forskellige kunstnerisk, og hun i sin karriere også blev mere fremtræden end mig, er vi alligevel rundet af den samme baggrund, fortæller Hanne Mailand, der i sit arbejde skaber oliemalerier som kredser om lyse landskabsmotiver i klare farver.

Som tæt ven var det derfor også nærliggende, at hun skulle stå for udvælgelsen af de fire værker, der skulle udgøre Westmans første mindeudstilling efter den 78-årige kunstner gik bort i april i år.

Hanne Mailand har sammen med skulptør og andet medlem i Holkahesten Vibeke Glarbo, selv stået for at udvælge Westmans værker, som er udvalgt fra den afdøde kunstners værksted hos enkemanden Ole Hertz.

– Fordi Bornholms Kunstmuseum jo også planlægger en stor mindeudstilling til vinter, var det ikke alle de ønskede værker, vi kunne få, fortæller Hanne Mailand.

Havde altid en søgning mod det mørke

Ét værk lykkedes dog at få med fra kunstnerens værksted på Hanne Mailands ønske. En samling af grafiske tegninger, produceret som såkaldte ætsninger (en trykketeknik, hvor man ridser trykket i en metalplade red.).

– Det var vigtigt for mig at få nogle af hendes tidlige tegninger med til at danne den fulde retrospektive gennemgang. Jeg husker tilbage fra vores tid på akademiet, hvor vi stod og arbejdede i atelieret, mens mændene gik ned på det værtshus, hvor vi ikke måtte komme. Der producerede hun noget af sin tidlige grafik som det her, og det viser jo, hvor stærk en grafiker og dygtig tegner, hun var, siger Hanne Mailand. Værket viser forskellige tegninger med motiver af blandt andet måger, fuglevinger og geder. Men også mere dystre motiver af fabeldyr såsom en kvindekrop med vinger og harehoved. Og på den måde indkapsler den også, hvad der var så særligt for Westmans kunstneriske virke. Inspirationen fra naturen såvel som det mere dunkle udtryk.

– Skal man beskrive Inge Lises stil helt kort, så er det naturinspirerede helt centralt. Naturen løber som en linje, men det er altid med en alvor bag. En form for løftet pegefinger, der siger; pas nu godt på naturen, for ellers... Og sådan var hun jo; meget engageret, siger Hanne Mailand.

Hun hæfter sig ved det alvorlige, melankolske udtryk som et livsvilkår for Inge Lise Westman allerede fra studietiden.

– Jeg har jo kendt Inge Lise, siden hun var 20 år gammel. Og fra hun var helt ung, har hun haft en søgning mod det mørke. Hvor vi andre var optaget af det mere lyriske og poetiske udtryk, tog hun afstand fra det. Og det blev jo så desværre kun forstærket med årene, også set i lyset af de tab, hun led privat, siger Hanne Mailand med tanke på det knusende tab af sønnen; billedkunstner Emil Westman, der døde af kræft i 2016. En personlig tragedie, der også smittede af på Westmans kunst, hvor det melankolske udtryk vandt mere indpas. Selv beskriver Hanne Mailand, at hun foretrak de mere farverige perioder i Westmans karriere.

– Hun havde blandt andet en meget smuk periode, hvor hun malede mågevinger og sneglehuse som lå i sådan en pragtfuld blå nuance. I en meget lysende og drømmende blå, nærmest åndfuld, siger Hanne Mailand.

Billedkunstner Hanne Mailand maler selv lyse landskabsportrætter i oliekridt og farve. Hendes palette er klare farver og malet med et udtryk, hun beskriver som lyrisk. Foto: Marie Emilie Hofman

Ringen sluttes

Foruden ætsningerne rummer mindeophængingen tre andre værker, der spænder over et par grafiske monotopier (en form for kobbertryk red.) samt et landskabsmaleri, der i sine mørke farver er karakteristisk for Inge Lise Westman.

Dermed indkapsles her nu også en lille bid af Inge Lise Westmans enorme kunstnerarv. Her danner værkerne velkomst ved indgangen til Holkahestens udstilling på museet. En udstilling, der bliver Inge Lise Westmans første posthumt.

For Hanne Mailand er det en ære, at det bliver lige præcis Gudhjem Museum og Holkahesten, der får lov at danne ramme for den første mindeudstilling. På den måde sluttes ringen på det arbejde, som Westman har udført med både Holkahesten og i opførslen af udstillingsrummet på Gudhjem Museum. Sidstnævnte blev til i samarbejde med skulptør Ole Christensen, der fik det opført tilbage i 1993. Dengang som udstillingsrum for anerkendte kunstnere ovrefra. I 2001 kom Holkahesten, som blev udtænkt af Inge Lise Westman, Klaus Thommesen og Julie Høm, fortæller Hanne Mailand.

– Vi andre var med, men de tog initiativet, fortæller billedkunstneren, der selv nu kan se tilbage på 23 år, hvor meget har ændret sig.

– Mange af dem, der var med fra starten, er døde. Og flere nye er kommet til, hvilket naturligt nok også har ændret udstillingens udtryk, siger Hanne Mailand.

Holkahestens 2024 udstilling kan opleves på Gudhjem Museum frem til d. 1. september. Foto: Marie Emilie Hofman

Generationsskifte i Holkahesten

Det ses også i dette års udstilling, hvor velkendte værker så som keramik fra Julie Høm og landskabsportrætter fra Klaus Thommesen væves sammen med indslag fra nyere medlemmer som Michael Geertsens farverige og storstilede keramik.

Mens gæsteudstillere som Peter Frimand bidrager med konceptuelle indslag, hvor værket 'Unseen' viser en mobile med et klippelignende objekt og et spejl, der balancerer på hver sin side af en løftestang. En abstrakt kommentar til naturen, der har fået plads ved siden af Hanne Mailands egne traditionelle landskabsmalerier.

– Vi der stiftede Holkahesten er kunstnere af den gamle skole. Drevet frem af et mere traditionsbundet udgangspunkt, hvor mange var malere og der var en genkendelighed i værkerne. I dag er kunstnere mere eksperimenterende inden for en mere intellektuel verden, ligesom de også beskæftiger sig med nye teknikker og materialer, siger Hanne Mailand, der fortæller, at hun nyder modspillet, som de nye generationer af kunstnere giver til de gamle.

– Det er vigtigt at der er en balance, at vi har os, der hviler lidt mere på traditionen, og de nye, der peger frem i retning mod en ny tid, siger Hanne Mailand.

Det er dog unægteligt et tab, at Holkahesten nu ser ind i en fremtid uden en af deres bærende piller, som man nu har mistet i Inge Lise Westman.

Alene hendes malerier i storstilede formater udgjorde de sidste mange år en hjørnesten i udstillingen, fortæller Hanne Mailand.

– De sidste ti år ankom hun altid til udstillingen med sine meget store lærreder, som altid fik plads på den ene væg, fordi det var det eneste sted, de kunne hænge. Det blev ligesom udgangspunktet, som vi byggede udstillingen op omkring. Hun fremtræder med stor selvstændighed og sit eget udtryk. Og hun vil aldrig kunne erstattes, siger Hanne Mailand.