Her indtog de danske metalbands Neckbreakker og Galge scenen med en energi og intensitet, der kunne mærkes i hele kroppen.
Sådan fortæller Annika Agerskov Pedersen.
– Galge åbnede aftenen med en kraftfuld og teknisk overlegen optræden. Deres unikke blanding af dødsmetal, black og postrock skabte en dynamisk og intens atmosfære. Bandet excellerede i komplekse rytmer, smukke akkordforløb og aggressive riffs, der ramte publikum som en mur af lyd. Forsangerens vokal spændte vidt og skabte en rå og medrivende oplevelse, mens resten af bandet leverede en solid og overbevisende performance, skriver hun i en mail til Tidende.
Herefter gik Neckbreakker på scenen, og så blev der for alvor åbnet for sluserne, fortæller hun.