Guidet læsning er en mulighed for at møde op og lytte til historier og få sat ord på oplevelsen af det læste. Det kræver ingen forudsætninger eller forberedelse at deltage.
Bibliotekets læseværter Lene Søgaard og Michael Lauridsen er uddannede læseguider og står for oplæsningen af dagens tekst.
– Undervejs i læsningen holder vi pauser og spørger ind til oplevelsen af det læste, og i fællesskab kan vi reflektere eller associere til tanker, som oplæsningen sætter i gang, fortæller de.
Som noget nyt vil der afholdes forløb af guidet læsning på flere af bibliotekets lokationer, og der kan både opleves læsning i Rønne, Svaneke og Nexø.