Kommunalbestyrelsen stod på mål for besparelserne over for demonstranterne foran Landemærket. Nu skylder flertallet et svar på, hvordan de mindre byer skal overleve.
Når en stor skare borgere en småkold torsdag aften møder op foran Landemærket med megafoner, medbragte skilte og råb om at bevare det nære velfærdsliv, viser det et sundt og levende lokaldemokrati.
Borgerne mødte frem for at kæmpe for deres børnehuse, deres væresteder og deres biblioteker. De reagerer med rette på en velkendt frygt: At når de kommunale tilbud forsvinder et efter et, trækkes fundamentet væk under det lokale fællesskab.
I lige så høj grad fortjener det anerkendelse, at stort set hele kommunalbestyrelsen valgte at træde ud på pladsen før kommunalbestyrelsesmødets start.
De gemte sig ikke bag lukkede døre. De stillede sig op midt i mængden, hørte på kritikken og stod på mål for et hårdt og kompromisfyldt budget. Det kræver politisk rygrad at se vælgerne i øjnene, når man ved, at de beslutninger, man træffer, gør ondt i hverdagen.
Men tilbage står stadig et grundlæggende og ubesvaret spørgsmål: Hvad er egentlig den langsigtede vision for Bornholms mindre lokalsamfund?
Når kommunen skal spare over 50 millioner kroner, er det uundgåeligt, at tilbuddene centraliseres. Borgmesteren og Dansk Folkeparti har en pointe i, at kommunen hverken har penge eller befolkningsgrundlag til at opretholde kommunal service i alle kroge af øen, og at lokale initiativer og private alternativer må tage over. Men som Socialdemokratiet efterlyste i salen, mangler der en reel dialog om helheden.
Hvis kommunen blot trækker sine institutioner ud af byer som Østermarie én ad gangen, bliver afviklingen en lang og smertelig proces uden retning.
At tage politisk ansvar handler ikke kun om at få et stramt budgetforlig til at gå op. Det handler i lige så høj grad om at turde udstikke en klar og ærlig kurs for, hvordan et lokalsamfund kan overleve, når den kommunale paraply lukkes i.
Demonstrationen foran Landemærket var et tydeligt tegn på, at bornholmerne brænder for deres lokalområder. Nu er det op til politikerne at vise, at de har en plan, der rækker længere end til det næste budget.