– De studerende er meget opmærksomme på materialernes grundkvaliteter og arbejder med metoder, der handler om at eksperimentere med at forstå naturens råstoffer. Samtidig bruger de studerende også farver, som vi finder naturligt i den danske natur, og derfor er farveskalaen også mere afdæmpet, siger programansvarlig Nina Erichsen i en pressemeddelelse.
Værkerne er både inspireret af gamle håndværkstraditioner og de studerendes kulturelle rødder.
Udstillingen åbner fredag den 27. juni klokken 14 på Bornholms Center for Kunsthåndværk på Grønbechs Gård i Hasle.