"Vores fortsatte økonomiske vækst bekræfter, at vores forretningsmodel er både robust og skalerbar. En række strategiske initiativer bevæger sig i samme retning og demonstrerer tydeligt vores evne til at omsætte vision til bæredygtig værdiskabelse", fortæller Jensen-Gruppen.
Den samlede ordreindgang i 2025 endte på 531,4 millioner euro, hvilket Jensen-Gruppen selv betegner som en ny milepæl. Det svarer til knap fire milliarder kroner og markerer en stigning på 2,7 procent i forhold til 2024.
Det skaber et solidt fundament for 2026, fortæller Jensen-Gruppen.
"Efter at have opnået stærke resultater i 2025 går koncernen ind i 2026 med en sund ordrebog og projektpipeline. Koncernens mål for 2026 er at holde fast i sin strategiske kurs", lyder det.