Dengang havde Daniel Øhrstrøm selv den pointe, at vores forståelse af dannelse engang var gennemsyret af tysk tænkning, men i dag er mere underlagt amerikanske medier og algoritmer på internettet.
I sit foredrag fortæller han dannelsens historie helt tilbage til antikken via Akropolis, Golgata, Goethe, Grundtvig, bornholmske Madvig, Kierkegaard og moderne dannelsestænkere. Og om hvordan han selv er blevet klogere som journalist, siden han i 2010 blev kulturjournalist og gennem årene har interviewet et hav af kloge mennesker – og skrevet bøger om alt fra Fangekoret fra Vridsløselille til litterære klassikere.
Foredraget finder sted i præstegårdsladen i Rønne, og der er gratis adgang samt en kop kaffe klokken 19.30.