Forårsvandring til Kobbeåen

Ønsker man at opleve forårets anemoner må man tage til Kobbeåen, hvor de danner hvide tæpper i skovbunden med andre smukke blomster.

Der findes både vandfald i Døndalen og Stavehøl ved Kobbeåen, den store forskel mellem stederne er anemonerne. Ved sprækkedalen langs Kobbeåen vokser der enorme mængder af hvide blå og gule anemoner, men de er kvalt af ramsløg ved Døndalen.

Ønsker man at opleve forårets anemoner må man tage til Kobbeåen, hvor de danner hvide tæpper i skovbunden med andre smukke blomster. Samt høre de første syngende fugle.

Stien gennem sprækkedalen følger åen, men syv gange skal man gå over broer til den modsatte side på grund af klipper. En af broerne går under klipperne langs åen. Det forøger kun turens oplevelse på strækningen til vandfaldet.

Hvor

Efter Østerlars rundkirke drejer man mod højre og følger Kobbevej til kysten. Der køres mod højre til åens udløb i havet, der er parkerings plads på begge sider af landevejen. Her følges stien langs åen til vandfaldet, en strækning på 4 km. retur. Der kan være sten på stien, og broerne kan være glatte. Efter vinterens regn kan der være noget pløret, gummistøvler og solidt fodtøj anbefales.

For dårligt gående kan en kortere rute anbefales. På Kobbevej er der på venstre side en mindre parkeringsplads. Her viser et skilt den 500 meter tur ad vejen til Stavehøl.

Naturforhold

Anemoner vender sig efter solen. Om formiddagen vil blomsterne vende mod øst og om eftermiddagen mod vest. Jeg kan derfor anbefale turen om formiddagen.

Træerne i sprækkedalen er en blandingsskov med asketræer, avnbøg, bøg og elmetræer. Mange af elmene er døde af elmesyge, de ligger væltede med mange sjove svampe. Foruden skovbundens mange hvide, gule og blå anemoner ses der hulrodet lærkespore, vorterod og guldstjerner. Ramsløg vokser flere steder. Senere på foråret afløses de af storkenæb, storkonval og mange bregner.

Stor og lille flagspætte yngler i sprækkedalen. I april synger bogfinke, gærdesmutte og sangdrossel. Måske høres nogle larmende sjaggere, og årets første syngende gransanger.

Mærkelige stednavne

En ”kobbe” var i ældre tider de flydere som fiskerne brugte til at holde fiskelinerne over vandet. Da de blev lavet af skovens asketræer, var det nok årsag til stednavnet.

Navnet Stavehøl er mere vanskeligt. En ”høl” er en fordybning under vandfaldet, der er skabt af det fossende vand. ”Stave” kan måske hentyde til de stænger, stokke og stave man i middelalderen brugte som pejlemærker, når man skulle lave rundkirkens åbninger efter solen op og nedgange i forhold til årets religiøse højtider. Omkring Gudhjem er der stednavne som Stokkelund, Sigtevej, Stangegård og Stavelund.

Vandreturen

Man følger stien langs åen bevokset med elletræer, her yngler den lille flagspætte. Kort efter passeres den første bro, kort efter den næste. Derefter bliver sprækkedalen bredere med mange hvide anemoner i skovbunden. Kort efter er der stejle klipper på begge sider af åen. Da terrænet er jævnt stigende skaber de mange nedfaldne klipper i åen små vandvandfald.

På lang afstand kan man høre det fossende vand fra det rigtige vandfald, Stavehøl. Senere skaber to åer et delta i sprækkedalen. Fra venstre kommer ”Præstebækken” fra Østerlars, mod højre fosser Kobbeåen med sit udspring I Almindingen. De to åer bliver herfra forenet til udløbet i havet.

Vandfaldet og mystiske tegn på klippen

Derefter stiger terrænet yderligere. På åens modsatte side ses en stor klippe med nogle underlige tegn. De kan næsten minde om helleristninger fra bronzealderen. Ser man nøje på dem, står der årstallet 1505 med to symboler på begge sider. Det ene er et tegn for vindmølle, det andet for vandmølle. Her har to ejere af møller indhugget deres venskab for 500 år siden.

Vandfaldet er med sin højde på fire meter ikke imponerende, men det falder brusende lodret ned gennem en otte meter høj klippespalte og skaber et meget flot natursceneri. Særlig om foråret og regnfulde perioder, alle bornholmske åer taber pusten om sommeren.

En stemning af urskov

Varme sommerdage skaber en anden oplevelse. Løvtræerne blade laver mørke, der sammen med gamle krogende træer, mængder af bregner og vandfaldet sagte dryp forøger stemningen af jungle.

Toget til Gudhjem

Bag vandfaldet ses en høj vold og en viadukt af tilhugget granit. Den blev anlagt for toget til Gudhjem i 1916, der allerede blev nedlagt i 1952. Den samme strækning blev senere til en populær cykelvej mod Gudhjem og den modsatte vej til Østerlars og Almindingen.

Oppe på volden vokser der mange blå anemoner, de tidlige blomster ynder steder, hvor solen om foråret opvarmer den frosne jord. Sprækkedalens smukke natur og vandfaldet giver oplevelser, man sjældent ser andre steder i landet.

Epilog

I ældre dage besøgte man om foråret Blåskinsdalen ved Jons Kapel. Der var så mange blå anemoner, at de nærmest dækkende sprækkedalens bund. De er der ikke mere. Dalen er ødelagt af døde elmetræer og askene er syge af asketop tørre. En svampesygdom der visner asketræerne fra toppen, de syge træer ligger væltede og skaber et stort vildnis, som alle anemoner hader.