Folk strømmede til sæsonåbning
Grønbechs Gård åbnede lørdag med ni udstillinger.Flere end 300 gæster mødte lørdag op til sæsonåbningen på Bornholms Center for Kunsthåndværk på Grønbechs Gård i Hasle.
Her vises i den kommende tid ni udstillinger med materialer som metal, træ, tekstil, glas og keramik. Ud over de lokale kunsthåndværkere er også Grønland rigt repræsenteret på udstillingen.
– Jeg er særligt begejstret for den mangfoldighed, der kommer til udtryk gennem vores ni udstillinger. Fra Grønlands politiske kunsthåndværk til samspillet mellem glas og tekstil. Hver udstilling repræsenterer unikke kunstneriske dialoger, der tilsammen viser, hvordan samarbejde mellem kunstnere, materialer og traditioner skaber noget større end summen af de enkelte dele, siger centrets kunstneriske leder, Lene Havtorn Larsen i en pressemeddelelse.
Forperson for Maker’s Island Bornholm, Morten Riis, holdt åbningstale:
– Kunst og kunsthåndværk lukker ikke øjnene for verdens skørhed, men tager livtag med den. Tak til kunsthåndværkerne for at holde spejlet op for os, så vi får mulighed for at se verdens skør- og skønhed reflekteret gennem andet end de digitale mediers accelererende flygtighed.
Centret, der drives af 30 frivillige værter under ledelse af Lene Havtorn Larsen og Dorthea Funder Kaas, holder åbent frem til den 19. oktober.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration