Filmen handler om kunstneren Jens Haaning, som i 2021 blev verdensberømt eller -berygtet. Han lånte 532.549 kroner fra et kunstmuseum i Aalborg, og den oprindelige aftale var, at pengene skulle indrammes som en del af et kunstværk. I stedet stjal han dem og udstillede tomme billedrammer, som han kaldte "Take the Money and Run", der betyder "Tag pengene og løb". I filmen undersøger Ole Juncker sagens kunstneriske og de etiske dilemmaer.
Arrangementet på Strandhotellet foregår fredag den 4. april fra klokken 19.