Anledningen er 160-året for den fynske komponists fødsel, som kirken festligholder den 18. september med en koncert målrettet børn og familier. Alle er dog velkomne uanset alder, fortæller organist Anders Forsberg Svendsen.
Sigurd Barrett vil fortælle, spille og synge om Carl Nielsens liv og musik. Ved koncerten deltager desuden Bornholms Børnekor og professionelle lokale musikere med korte indslag, der viser bredden i Carl Nielsen musik.
Da koncerten er støttet af Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens legat og Bornholms Kulturuge, er der gratis adgang, men fordi den indgår i Bornholms Kulturuge, skal voksne vise kulturarmbånd ved indgangen.