En historiefortæller vender tilbage

En historiefortæller vender tilbage
Historiefortælleren Steiner Steinmetz vender tilbage til Bornholm i weekenden, hvor han optræder på Svanekegaarden, både som sig selv og som Mikkel Langbue. Pressefotos
NOTITS | KULTUR | Onsdag 8. oktober 2025 • 13:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | Onsdag 8. oktober 2025 • 13:00

Steiner Steinmetz optræder på Svanekegaarden i weekenden

I en årrække boede historiefortælleren Steiner Steinmetz her på Bornholm, hvor han underholdt både små og store, unge og gamle med sine fortællinger. Dem kan man opleve igen i weekenden, hvor han optræder på Svanekegaarden både lørdag og søndag.

Lørdag klokken 19.30 går han på scenen som sig selv med forestillingen "Lystløgneren – Sandheden er for kedelig!", der byder på fire historier, hvor en af dem er løgn, og det er op til publikum at se, om de kan opdage løgnen.

Klokken 14 søndag er det Steiner Steinmetz' alter ego Mikkel Langbue, der indtager scenen for at fortælle om 100-årskrigen, og pilene suser gennem luften, når han tager publikum med til det store middelalderslag, fortæller administrator Mie Hjort fra Svanekegaarden.




FÅ ABONNEMENT