Vidnesbyrd om fællesskab
De fleste er her mest for at kigge, men enkelte har badetøj med, så de kan tage et dyp i Østersøen, når den røde snor bliver klippet over. Det gælder dog ikke dagens gæstetaler.
– Det er ikke dejligt at vinterbade. Faktisk er det svært at forstå, at nogen kan synes, at det er fedt at dyppe kroppen i det iskolde hav. Mærke kulden omslutte én. For mig at se er det en lidelse, og noget, jeg takker nej til, hver gang min hustru foreslår det, siger Tommy Kaas, ja, Tidendes redaktør, som bliver mødt af latter fra tilhørerne.
Han illustrerer den lange vej fra idé til indvielse ved at minde forsamlingen om, at Winni Grosbøll stadig var borgmester, da de første tanker om Rønne Havbad blev tænkt.
Helene Rask Grøn ser saunaen og badebroen som et vidnesbyrd om, hvad et fællesskab kan udrette, for det er kun frivillige kræfter, der har fået det til at ske, og i sin tale takker hun nogle af de mange, som har hjulpet undervejs. Og man kan stadig gøre en forskel for Rønne Havbad, understreger hun.
– I går, da jeg var forbi, var der en, som sagde, at hun næsten skammede sig, fordi hun ikke havde gjort noget for at få alt det her. Så tænkte jeg, at det skulle hun ikke skamme sig over, for der er masser af frivilligt arbejde, der skal laves fremover. Der er ingen, der skal skamme sig over, at de ikke har leveret, for man kan stadig nå at levere, siger Hele Rask Grøn som noget af det sidste i sin åbningstale.
Udover den officielle del med taler og snoreklipning bød dagen også på udlevering af adgangsarmbånd til medlemmerne, tombola og fællessang.