Efter afbud: Sommerrevyen præsenterer gammel kending

Efter afbud: Sommerrevyen præsenterer gammel kending
Joakim Lind Graae Tranberg var en del af det originale revyhold i 2019, og nu er han altså klar til sin fjerde sæson. Eget foto.
NOTITS | KULTUR | 26. MAJ • 14:30
NOTITS | KULTUR | 26. MAJ • 14:30

Bornholms Sommerrevy må desværre meddele, at skuespiller Mathias Flint har været nødt til at trække sig fra årets forestilling af personlige årsager. Det oplyser revydirektør Søren Hauch-Fausbøll.


– Det er en beslutning, vi naturligvis er meget kede af – men vi møder den med stor forståelse og respekt, siger han.

Den glædelige nyhed er til gengæld, at en gammel kending har sagt ja til at træde til med kort varsel. Således vender Joakim Lind Graae Tranberg allerede til sommer tilbage på revyscenen i Kyllingemoderen.

Tranberg var en del af det oprindelige revy-hold i 2019, og han har medvirket i revyen både i 2019, 2021 og 2022,

– Heldigvis sagde Joakim ja, næsten uden betænkningstid. Der er lige et par brikker, der skal falde på plads – men så kører revy-toget! - Og selvom vi vil savne Mathias vanvittigt meget, så er det en stor glæde at ønske Joakim velkommen tilbage på holdet, siger den anden halvdel af revydirektionen, Gunvor Reynberg.


Holdet er allerede i fuld gang med prøverne, og den 10. juni går byggeriet af revyscenen atter i gang.

Det bliver sjette sæson, at Bornholms Sommerrevy folder sig ud i den unikke ramme og byder publikum på grin, satire og musikalsk underholdning.

Sæson 2025 er ikke hvilken som helst sæson – det er nemlig både den danske revys 175-års jubilæum og markerer samtidig 50-året for professionel revy på Bornholm, som begyndte tilbage i 1975 på Rønne Theater, oplyses det i en pressemeddelelse.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT