Dagens andagt: Vores far

Jesus lærte disciplene at bede. Han fortalte, hvordan man ikke skal gøre, og så gav han dem en mønsterbøn, som er en vejledning for alle kristne.

Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! (Matt 6,9)

Den første overraskelse fik disciplene allerede ved bønnens to første ord. Når vi beder, så henvender vi os til vores far. For de fleste i dag er det en selvfølge, og det er fint. Men egentlig er det ikke så selvfølgeligt.

Bøn er normalt rettet til en almægtig skaber, som har al magt. Det er denne bøn også. Gud er hellig og ophøjet. Det var han for jøderne, og det er han i islam og mange andre religioner. Det er ikke uden grund, at en bog om en muslim, der kom til tro på Jesus, har titlen: "Nu tør jeg kalde ham far".

Den evige, almægtige, hellige Gud må vi kalde far. Han hører vores bøn, som en god far hører sit barns bøn.