Dagens andagt: Øjet i det høje

NOTITS | KULTUR | Fredag 11. november 2022 • 19:00
Af:
Jørgen Hedager Nielsen ”Salt
Honning”
Lohse
NOTITS | KULTUR | Fredag 11. november 2022 • 19:00

I 1970 sang Trille i tv’s bedste sendetid en sang om Gud. DR blev anmeldt for blasfemi, men senere frikendt.

I sangen fremstilles Gud som en stakkel, der føler sig snydt for alt det sjove. Når noget på det seksuelle område begynder at være dejligt, "så lurer der et øje i det høje / ham gud han er (biiip) svær at få smidt ud", sang Trille i omkvædet.

Omkvædets ord om Guds øje er rigtige, men sangens billede af Gud er forkert. Gud er den hellige, der ikke tåler synd, men han er også den kærlige og omsorgsfulde, der kun vil os det bedste.

Har man noget at skjule, er det ubehageligt at blive afsløret. Men har man brug for hjælp, er det trygt, at Gud ved alt.

Ingen skabning kan være usynlig for ham, alt ligger blottet og åbent for hans øjne, og ham står vi til regnskab for. (Hebr 4,13)



FÅ ABONNEMENT