Spritbilister, ballademager og straksbøde

NOTITS | KRIMI | 11. APR • 08:52
NOTITS | KRIMI | 11. APR • 08:52

Bornholms Politi var natten til lørdag ude til tre sager, der krævede et indgreb.

– Vi har taget en yngre person for at køre spritkørsel på en knallert i Lille Madsegade, siger Kim Arenholtz, der er vagtleder ved Bornholms Politi.

Klokken 02.05 måtte en patruljebil ned til Palæen, hvor der var opstået noget tumult.

– En beruset ung mand syntes, det var uretfærdigt, at han blev bortvist. Så vi skal ned og assistere med at overbevise ham om, at det er en god idé, han skal bortvises, når Palæen ikke synes, han skal være der mere, siger vagthavende.

02:52 var den gal igen i det indre Rønne. Denne gang stoppede politiet en bil på Store Torv, hvor der sad en beruset græker bag rattet. Hvis man bliver anholdt for spritkørsel, skal man først en tur på hospitalet for at få taget en blodprøve. Men så let slap den græske spritbilist ikke, for han skulle også en tur hen til politistationen.

– Når man er udlænding, skal man betale en straksbøde, forklarer Kim Arenholtz.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT