Et andet af Bofa og Inkyong Lees kunstprojekter tager afsæt i tekstilaffald. Ideen er at lave en workshop med tekstilkunstner Ann Charlot Skogøy under Born?holm Craft ?Weeks i september, hvor deltagerne omdanner affaldet til personlige kunstværker.
Temaet er kreativ genanvendelse fremfor reparation af materialerne, og til det projekt søger de 10.000 kroner fra det kunst- og kulturhistoriske råd. Det samlede budget er på 16.000 kroner, og der er modtaget tilsagn om et tilskud på 6.000 kroner fra EU-projektet, som Bofa er med i.
Serie om kunsthåndværk
Endelig søger Bofa og Inkyong Lee 50.000 kroner til en engelsksproget podcastserie om kunsthåndværk. Målet er at bevare og fejre øens håndværkstradition samt at formidle stemmerne fra de lokale kunsthåndværkere til et bredere publikum. Planen er en serie på 8-10 afsnit suppleret med korte videoklip.
Podcastserien skal imødekomme de lokale kunsthåndværkeres behov for synlighed og fremhæve den kulturelle værdi af håndværk og de mennesker, der står bag. Budgettet er på 140.000 kroner, og Bofa og Inkyong Lee har modtaget tilsagn om tilskud på 10.000 kroner fra EU-projektet Hephaestus, der handler om at holde liv i og nytænke traditionelt kunsthåndværk ved innovation og tilpasning, blandt andet efter principperne for en cirkulær økonomi.