Biblioteket fylder 50 - kom med til fejringen

NOTITS | KULTUR | Lørdag 1. oktober 2022 • 09:33
NOTITS | KULTUR | Lørdag 1. oktober 2022 • 09:33

Der er mange ting, der i år kan markeres med et 50 års jubilæum: Danmark blev medlem af EF, Dronning Margrethe blev dronning og Apollo 17 landede på månen. 

Og så fik Bornholm et splinternyt og moderne centralbibliotek.

Og det vil Bornholms Regionskommune gerne fejre ved at invitere til kaffe, kage og oplevelser. Det oplyser de i en pressemeddelelse. 

Man vil blandt andet kunne opleve et 1970’er ungdomsværelse, og så er der inviteret tre oplægsholdere, der skal komme med deres bud på, hvor biblioteket som institution - men også det bornholmske samfund - er på vej hen de næste 50 år. 

Fejringen foregår onsdag den 5. oktober fra klokken 13-16.30 på Rønne Bibliotek. 



FÅ ABONNEMENT