Besøg af rapper fra Rødovre

Besøg af rapper fra Rødovre
NOTITS | KULTUR | RØNNE | Søndag 16. april 2023 • 16:18
NOTITS | KULTUR | RØNNE | Søndag 16. april 2023 • 16:18

MAS, et nyt navn på den danske hiphopscene, tog de unge med storm fredag aften i Rasch Pakhuz. 

– Den unge rapper MAS fra Rødovre er blevet udråbt til et af de mest spændende nye navne på den danske rap- og hiphop-scene. Og fredag aften var talentet åbenlyst. Med stærk lyrik, gribende omkvæd, og med en helt fantastisk evne til at forene et fedt flow med en lidt mere eftertænksom side, skriver Annika Sode og Karoline Have fra arrangørgruppen Tunes of Tomorrow.

Den type rap, som MAS praktiserer, har været på retræte i årevis, mens afrobeats, dancehall og andre genrer har domineret på hiphopscenen, hvor melodier har virket vigtigere end selve teksterne.

– Men nu er der dog meget, der tyder på, at lyrisk rap er på vej tilbage. Og MAS er helt klart en af de mest talentfulde unge stemmer i den bevægelse, skriver arrangørerne.

Publikum kunne fredag aften opleve lokale Karl Pava optræde, inden MAS gik på scenen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT