Ben Woodhams udstiller i Storbritannien

Ben Woodhams udstiller i Storbritannien
Et af Ben Woodhams LAND-billeder: "Ved Lehns Klint, udsigt mod nord".
NOTITS | KULTUR | 22. FEB • 16:00
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 22. FEB • 16:00

Et udpluk af cirka 30 akvarelmalerier fra Ben Woodhams 2023 LAND-projekt skal udstilles i Storbritannien sammen med værker fra fire anerkendte britiske landskabsmalere.

Det oplyser en glad Ben Woodhams fra Vestermarie. Han erklærer sig stolt over muligheden for at vise sine billeder på Trymwood Gallery i Bristol i det sydvestlige England.

Udstillingen har endda navn efter Ben Woodhams kunstprojekt, og LAND åbner den 7. marts og kan ses frem til den 23. marts.

Ben Woodhams skal under udstillingen give en masterclass i at male udenfor i en gammel urørt skov samt give et foredrag om sit projekt.

– Jeg er især glad for at få chancen for at tage derover og fortælle folk om hele LAND-projektet og mit år rundt i det bornholmske landskab. På den måde kan jeg giver kontekst til mine billeder og beskrive nogle af mine natur- og maleoplevelser på vores ø, som de fleste briter nok aldrig har hørt om, siger Ben Woodhams.



FÅ ABONNEMENT