Christiansø Kanonérlaug har søgt om tilladelse til at salutere i forbindelse med en koncert med TV-2, et sommerkarneval og et sommerbal. Ifølge politiet er det ikke historiske eller traditionsprægede arrangementer eller arrangementer af større, offentlig karakter. Derfor er der givet afslag på ansøgningen.
– Når de skyder med kanonerne her, skyder de for det første på et kulturhistorisk forsvarsværk, og alt, hvad vi laver herude, kan sættes i en historisk kontekst. Og så er der også det, at vi her på øen prøver at fejre nogle af de ting, som betyder noget for os.
– Herude er det måske nogle andre ting, som vi vægter højt, end man ville gøre andre steder i landet. Og jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis det er det, der gør, at man udelukker Christiansø fra at skyde med kanonerne herude, siger Søren Thiim Andersen.
Jeg er bange for, at sådan nogle beslutninger
som den her, faktisk vil gøre, at der slet ikke
er nogen kanonerlaug, ikke bare på Christiansø,
men i hele Danmark, som får lov til at salutere
De små ting samler mange