Fra passagererne lød det til mediet, at de tager det som en oplevelse.
- Det er meget sjovt. Herregud. Det er ikke verdens undergang, lød det fra færgepassager Anders Vestergaard Madsen ifølge TV 2 Bornholm.
Politiet frarådede fredag aften al unødig udkørsel på grund af snefygning - og det gælder tidligt lørdag morgen fortsat, understreger Mathias Buus Kofoed.
- Vi fraråder det på det kraftigste. Man kommer til at sidde fast, hvis man kører ud - specielt på de små veje. Og det lægger bare et pres på beredskabet og på folk selv, hvis de ikke har varmt tøj og fornødenheder med, siger han.
Politiet har i løbet af natten ingen meldinger fået om trafikuheld, eller om personer der har siddet fast, lyder det.