If knoklede i sneen

If knoklede i sneen
If gjorde fredag alt, hvad der stod i selskabets magt. Arkivfoto.
TRAFIK | 10. JAN • 11:55
TRAFIK | 10. JAN • 11:55

Forsikringsselskabet oplevede helt nye tal.

Også de, der skal hjælpe med at hjælpe, fik selv brug for hjælp. Det fortæller forsikringsselskabet If, der har haft nok at se til det seneste døgn.

– Vi har i If-koncernen haft ekstraordinært travlt med at hjælpe bornholmere, der har været ramt af vintervejret. Fredag hjalp vi omkring ti gange så mange på Bornholm med vejhjælp som normalt. Det har drejet sig om alt fra personbiler og lastbiler til busser og sneplove, der er kørt fast, siger den ansvarlige for motorskader hos If, Rasmus Ruby-Johansen, til Tidende.

Mønsteret i anmeldelsestyperne afviger temmelig meget fra normalen.

– Fire ud af fem vejhjælpssager har handlet om fastkørsel i sne, hvilket er ganske usædvanligt, siger han.

Det lader til, at bornholmerne har forstået alvoren af situationen.

– I dag (lørdag, klokken 11, red.), har vi indtil videre ikke modtaget henvendelser om behov for vejhjælp på Bornholm. Det skyldes især, at vind fra samme retning og temperaturer over frysepunktet har lagt en dæmper på snefygning, siger Rasmus Ruby-Johansen.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT