Hvis man går hen til gerningsområdet og vender ryggen mod havet, kan man nemlig tænke sig til, hvem der drager fordel af, at træerne ikke længere står der.
– Der er et rimeligt klart motiv omkring det her. Det er ikke en, som går ind for sjov og gør det. Der er noget, der hedder havudsigt, siger han.
– Man kan selvfølgelig sige, at vi også selv har fået lidt mere havudsigt, men det havde vi gerne selv været herre over. Men der er i hvert fald nogen, som har fået væsentligt mere havudsigt, og det er nok der, at hunden ligger begravet.
Hvis ikke det her bliver domfældt,
er der jo tag-selv-bord i forhold til at skaffe havudsigt over alt
Metoden med kun at skære 80 procent af stammerne over, mener Claus Jensen, er en stor indikator på, at gerningsmanden har et sommerhus i nærheden.
– Jeg synes, det er ret åbenlyst, hvorfor de har gjort det. Det er for, at det ikke skulle vælte med det samme, men vælte på et passende tidspunkt senere, når det er blæsevejr, og hvor gerningsmanden ikke er der. Så kan gerningsmanden sige, at der var jeg jo ikke på øen, da det væltede.