Politiet fandt stjålne cykler – 19-årig sigtet

NOTITS | 6. FEB 2025 • 09:37
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
6. FEB 2025 • 09:37

Onsdag eftermiddag fik Bornholms Politi en henvendelse fra en borger, som havde fundet ud af, at hendes elektriske ladcykel stod i en haveforening i Rønne. Den havde hun fået stjålet for nogle uger siden.

En politipatrulje tog ud til haveforeningen og kunne konstatere, at den stjålne ladcykel ganske rigtigt var der, og der stod også flere andre cykler, som politiet vurderede til at være stjålne.

Cyklerne blev bragt til Rønne Politigård, hvor de rette ejere kan afhente dem mod oplysning af stelnummer eller fremvisning af rette nøgle, fortæller politiet.

En 19-årig mand fra Rønne er sigtet i sagen.

FÅ ABONNEMENT