Politiet bad syngende mand om at stoppe

NOTITS | KRIMI | 1. AUG • 10:36
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | 1. AUG • 10:36

Bornholms Politi fik torsdag aften en anmeldelse om vedvarende og høj sang fra en mand, der stod ved Zahrtmannssøen i Rønne.

Ifølge anmelderen sker det med jævne mellemrum, men torsdag havde det stået på i flere timer, og flere af de omkringboende havde råbt til manden, at han skulle dæmpe sig.

Det havde dog ikke hjulpet, så politiet sendte en patrulje til søen, som ligger lige ved siden af politigården. Der mødte betjentene en 38-årig mand fra Rønne, som havde høretelefoner på og derfor ikke kunne høre andet end sin musik. Manden fulgte patruljens anvisninger og stoppede med at synge, fortæller politiet.

FÅ ABONNEMENT