Mistanke om fyrværkeri førte til sigtelse efter våbenloven

NOTITS | KRIMI | 7. APR • 11:36
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KRIMI | 7. APR • 11:36

Kort efter midnat natten til lørdag modtog politiet en anmeldelse om, at der blev affyret fyrværkeri ved Sct. Knuds Kirke.

Flere biler holdt parkeret i området, og en politipatrulje kørte til stedet, hvor den fik kontakt til en gruppe personer.

Betjentene kunne ikke fastslå, at personerne havde affyret fyrværkeri på ulovlig vis, men til gengæld konstaterede de andre lovbrud.

En 22-årig mand fra Rønne blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han havde en økse i sin bil uden at have et anerkendelsesværdigt formål med det. Derudover blev en 15-årig pige fra Rønne sigtet for at være i besiddelse af cirka 10 gram hash, fortæller politiet.

FÅ ABONNEMENT