Her kan du se, om isen er sikker

NOTITS | KRIMI | 20. FEB • 16:00
NOTITS | KRIMI | 20. FEB • 16:00

Hold øje med regionskommunens hjemmeside og ikke mindst med, om kommunen finder skilte frem. Hvis frosten altså holder ved. De ansvarlige i afdelingen for grønne områder holder nemlig også øje. Og deres blik er rettet mod isens tykkelse.

– Hvis isen bliver sikker, kommer det til at fremgå med nogle skilte de konkrete steder, hvor man kan gå på den, siger Morten Bach Jørgensen, der er landsskabsforvalter og driftsansvarlig for de grønne områder.

Orker man ikke at traske hen til den lokale sø hver dag for at se, om der nu skulle være kommet et isen-er-sikker-skilt op, er det også muligt at holde øje med det andet sted.

– Inde på vores hjemmeside vil der stå navne på de søer, som vi vil åbne, hvis det bliver muligt, og resten vil ikke være tilgængelige, siger Morten Bach Jørgensen.

Han og kollegaerne i afdelingen finder tommestokken frem, hvis de får en idé om, at hr. frost har sænket temperaturen til et passende niveau længe nok.

– Der skal mellem 11 og 13 centimeter tyk is til, før søerne bliver åbnet, siger Morten Bach Jørgensen. Den tykkelse bliver ikke lige tryllet frem i løbet af en nat, medmindre der går rent Sibirien i de bornholmske temperaturer.

– Det er der lang, lang tid til, hvis det overhovedet bliver muligt. Der skal en hel uges hård frost til, før det kan blive til noget, siger Morten Bach Jørgensen.

 

FÅ ABONNEMENT