Gang i bødeblokken

NOTITS | 9. JAN 2025 • 09:23
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
9. JAN 2025 • 09:23

En 42-årig kvindelig bilist fra Nexø fik onsdag klokken 8.37 en bøde på 2.000 kroner samt et klip i kørekortet for at køre venstre om et helleanlæg på Sdr. Landevej i Nexø. Derudover skal kvinden betale 500 kroner til Offerfonden, fortæller politiet.

Godt tre timer senere blev en 19-årig mand fra Midtbornholm i en personbil stoppet på Zahrtmannsvej i Rønne, hvor han fik en bøde på 1.500 kroner og et klip i kørekortet for at benytte mobiltelefon under kørslen. Han skal også betale 500 kroner i bidrag til Offerfonden.

Sidst på eftermiddagen blev Bornholms Politi kontaktet, da to biler i Sankt Mortens Gade holdt parkeret til ulempe for den øvrige færdsel. Ejerne af bilerne fik en bøde samt besked på at fjerne bilerne med det samme.

FÅ ABONNEMENT