En 28-årig mand som på nuværende tidspunkt er uden fast bopæl blev onsdag eftermiddag idømt 14 dages ubetinget fængsel for tyveri i fire forskellige tilfælde.
Tilfældene strakte sig fra 25. august og frem til 20. november sidste år.
I august skulle han ifølge anklageskriftet, Bornholms Tidende har fået aktindsigt i, have stjålet en ramme øl og chokolade fra Circle K, ligesom han stod tiltalt for at have stjålet en cykel fra en adresse i Rønne, cykle på den og parkere den et ukendt sted.
I november skulle han ifølge tiltalen have samarbejdet med en anden tiltalt om at stjæle tøj fra Din Tøjmand i Rønne, ligesom han samme dag skulle have stjålet parfumer fra Normal.