– Ild er levende. Sådan er det i øjeblikket. Det går i jorden, og så laver det sine egne gange. Det kan ligge lang tid og ulme, siger Michael Grønbech-Dam. Men når han og kollegaerne bliver alarmeret, er de nødt til at tage affære.
Ulmer i årevis
Det får mange til at reagere, og Bornholms Brandvæsen tager naturligvis alle henvendelser alvorligt.
– Vi var været ude flere gange, når folk har ringet, fordi der står en lille røgsøjle. Det er noget der siver op gennem murbrokkerne. Sidst på aftenen lørdag var vi deroppe igen for at smide noget skum på. Det har vi gjort tre-fire gange, forklarer han. I forbindelse med de ture måler brandfolkene situationen med et termisk kamera for at se, om ilden kan finde på at udvikle sig. Og det kan den ikke.
– Da jeg var deroppe, var der 24 grader, og så er der ingen fare for ildspredning. Men folk bliver forbavsede over, at det ryger, og derfor ringer de, siger han.