30-årig sigtet for røveri i Netto

NOTITS | 28. FEB 2025 • 09:43
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
28. FEB 2025 • 09:43

Ved brug af vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold kan et tyveri udvikle sig til et røveri, og det var, hvad der skete i Netto på Store Torv i Rønne torsdag eftermiddag.

Klokken 15.06 fik Bornholms Politi en anmeldelse om, at personalet i butikken havde grebet en 30-årig mand fra Rønne i at stjæle en pakke Red Bull, to pakker hønsesalat og to træstammer, fortæller politiet. Da manden blev konfronteret, afleverede han hønsesalaten og træstammerne tilbage, men forsøgte derefter at forlade butikken med resten af varerne. Da han igen blev konfronteret af personalet, blev han voldelig over for de ansatte.

Bornholms Politi kom til stedet og fik hurtigt ro på situationen. Den 30-årige blev kortvarigt anholdt og sigtet for røveri mod forretning.

FÅ ABONNEMENT