Efter små tre kvarter blev pressen lukket ind igen, hvor den 23-årige kvinde fra Aalborg blev varetægtsfængslet i knap fire uger.
Dommeren begrundede afgørelsen med, at efterforskningen er på så indledende et stadie, at der er begrundet mistanke om, at kvinden vil fjerne spor eller advare andre eventuelle medgerningsmænd, hvis hun er på fri fod, mens efterforskningen pågår. Her vil politiet blandt andet også undersøge kvindens rejsemønstre for at klarlægge, om hun tidligere er rejst til Bornholm med formål om at smugle narkotika.
Sagen kommer blot dagen efter, at en 36-årige kvinde også blev varetægtsfængslet i en større narkosag, hvor hun står sigtet for at have smuglet godt et kilo amfetamin fra København til Bornholm. Anklagemyndigheden understreger i den forbindelse, at de to sager intet har med hinanden at gøre.